Comma for either/or — dharma, courage. Spelling forgiving — corage finds courage.

    Cover for Old English Elegies

    Old English Elegies

    thus frod faeder freobearn laerde,

    Unknown

    Precepts

    Verse Indeterminate Saxon

    ðus frod fæder      freobearn lærde, modsnottor mon, maga cystum eald, wordum wisfæstum,      þæt he wel þunge: "Do a þætte duge,      deag þin gewyrhtu; 5 god þe biþ symle      goda gehwylces frea ond fultum,      feond þam oþrum wyrsan gewyrhta.      Wene þec þy betran, efn elne þis      a þenden þu lifge. Fæder ond modor      freo þu mid heortan, 10 maga gehwylcne,      gif him sy meotud on lufan. Wes þu þinum yldrum      arfæst symle, fægerwyrde,      ond þe in ferðe læt þine lareowas      leofe in mode, þa þec geornast      to gode trymmen." 15 Fæder eft his sunu      frod gegrette oþre siþe:      "Heald elne þis! Ne freme firene,      ne næfre freonde þinum, mæge man ne geþafa,      þy læs þec meotud oncunne, þæt þu sy wommes gewita.      He þe mid wite gieldeð, 20 swylce þam oþrum      mid eadwelan." ðriddan syþe      þoncsnottor guma breostgehygdum      his bearn lærde: "Ne gewuna wyrsa,      widan feore, ængum eahta,      ac þu þe anne genim 25 to gesprecan symle      spella ond lara rædhycgende.      Sy ymb rice swa hit mæge." Feorþan siðe      fæder eft lærde modleofne magan,      þæt he gemunde þis: "Ne aswic sundorwine,      ac a symle geheald 30 ryhtum gerisnum.      Ræfn elne þis, þæt þu næfre fæcne weorðe freonde þinum." Fiftan siþe      fæder eft ongon breostgeþoncum      his bearn læran: "Druncen beorg þe      ond dollic word, 35 man on mode      ond in muþe lyge, yrre ond æfeste      ond idese lufan. Forðon sceal æwiscmod      oft siþian, se þe gewiteð      in wifes lufan, fremdre meowlan.      þær bið a firena wen, 40 laðlicre scome,      long nið wið god, geotende gielp.      Wes þu a giedda wis, wær wið willan,      worda hyrde." Siextan siþe      swæs eft ongon þurh bliðne geþoht      his bearn læran: 45 "Ongiet georne      hwæt sy god oþþe yfel, ond toscead simle      scearpe mode in sefan þinum      ond þe a þæt selle geceos. A þe bið gedæled;      gif þe deah hyge, wunað wisdom in,      ond þu wast geare 50 ondgit yfles,      heald þe elne wið, feorma þu symle      in þinum ferðe god." Seofeþan siþe      his sunu lærde fæder, frod guma,      sægde fela geongum: "Seldan snottor guma      sorgleas blissað, 55 swylce dol seldon      drymeð sorgful ymb his forðgesceaft,      nefne he fæhþe wite. Wærwyrde sceal      wisfæst hæle breostum hycgan,      nales breahtme hlud." Eahtoþan siþe      eald fæder ongon 60 his mago monian      mildum wordum: "Leorna lare      lærgedefe, wene þec in wisdom,      weoruda scyppend hafa þe to hyhte,      haligra gemynd, ond a soð to syge,      þonne þu secge hwæt." 65 Nigeþan siþe      nægde se gomola, eald uðwita      sægde eaforan worn: "Nis nu fela folca      þætte fyrngewritu healdan wille,      ac him hyge brosnað, ellen colað,      idlað þeodscype; 70 ne habbað wiht for þæt,      þeah hi wom don ofer meotudes bibod.      Monig sceal ongieldan sawelsusles.      Ac læt þinne sefan healdan forð fyrngewritu ond frean domas, þa þe her on mægðe gehwære      men forlætaþ 75 swiþor asigan,      þonne him sy sylfum ryht." Teoþan siþe      tornsorgna ful, eald eft ongon      eaforan læran: "Snyttra bruceþ      þe fore sawle lufan warnað him wommas      worda ond dæda 80 on sefan symle      ond soþ fremeð; bið him geofona gehwylc      gode geyced, meahtum spedig,      þonne he mon flyhð. Yrre ne læt þe      æfre gewealdan, heah in hreþre,      heoroworda grund 85 wylme bismitan,      ac him warnað þæt on geheortum hyge.      Hæle sceal wisfæst ond gemetlice,      modes snottor, gleaw in gehygdum,      georn wisdomes, swa he wið ælda mæg      eades hleotan. 90 Ne beo þu no to tælende,      ne to tweospræce, ne þe on mode læt      men to fracoþe, ac beo leofwende,      leoht on gehygdum ber breostcofan.      Swa þu, min bearn, gemyne frode fæder lare      ond þec a wið firenum geheald."